Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Macaulay Culkin og Google genindspiller Alene Hjemme i ny reklame

Macaulay Culkin og Google genindspiller Alene Hjemme i ny reklame

Se hvordan Kevin McCallister havde klaret sig, hvis han havde haft Google Assistent til rådighed, i Googles nye reklamefilm.

Hvordan havde den første Alene Hjemme-hjemme film udspillet sig, hvis Kevin McCallister havde moderne teknologi til rådighed? Det giver Google nu et bud på i deres nye reklamefilm.

Se også: Samsungs nye reklame har Apple i sigtekornet

Reklamen, der handler om Google Assistent, viser en voksen Macaulay Culkin i en række af de ikoniske scener fra den film, mange måske har på listen over yndlings julefilm... Altså næstefter Die Hard.

I videoen, som kan ses herover, er det tydeligt, at udfordringen ikke er så stor for den voksne Kevin McCallister. Google Assistent udfører stort set alle hans opgaver for ham, så måske ville filmen være blevet en kende kedelig, hvis den var indspillet i 2018. 

Her i juletiden er følgende "easter eggs" tilgængelige på Google Assistent, dog kun på engelsk:

- Hey Google, how much do I owe you?

- Hey Google, did I forget something?

- Hey Google, the Wet Bandits are here.

- Hey Google, it’s me Snakes. I got the stuff.

- Hey Google, I'm the man of the house.

Hvis man vil se hvordan reklamefilmen blev til, har Google også offentliggjort en video, der går bagom optagelserne med Macaulay Culkin. Den kan ses herunder.

Tak til Google for at få mit julehumør i top, nu vil jeg se Alene Hjemme.

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies