Mail og kalender på mobilen er dyrt

Altid opdateret kontakter og kalender, e-mails modtages direkte og besvares. Men overvej det en ekstra gang, inden hele firmaet bliver mobile, og inden du får en økonomisk overraskelse.

Mail og kalender på mobilen er dyrt

Det er så smart! Alle dine mails kommer på mobilen (eller mobilenhed, red.) og kalenderen synkroniseres automatisk. Sådan præsenteres mange erhvervs- og privatkunder for herlighederne ved den mobile verden.

Og de har ret. Det ER smart – også for teleselskaberne, der tjener på datatrafikken. Kun de færreste kunder er nemlig klar over, præcis hvor stor datamængde sendes/modtages når mobilmail benyttes. Derfor ved de heller ikke hvad det koster, før regningen er i postkassen.

Det er ikke kun når mails hentes ned det koster penge, også de automatiske tjek efter ny mail koster.

Vurderinger og beregninger fra rådgivningsfirmaet Netplan viser, at en gennemsnitsbruger næppe kommer under 5 MB om måneden. Det lyder ikke af meget, men når prisen pr. megabyte koster helt op til 15 kroner, bliver det alligevel til lidt. Betaler firmaet telefonregningen kan du som bruger, måske være ligeglad – i hvert fald indtil økonomichefen banker på din dør. Men er det din egen pengepung, skal du nok overveje hvordan du bruger den mobile mail.

Tre overvejelser:

1/ Hvor tit tjekker telefonen automatisk efter mails?
2/ Har du styr på hvad du præcist betaler for data?
3/ Bruger du data tit, kan du måske have glæde af et andet abonnement.

Flere råd og uddybende teknisk forklaring om mobil e-mail.
Læs artiklen Mobil synkronisering kan blive dyrt bekendtskab