Manglende tillid til reklamer for mobilabonnementer

Ny undersøgelse viser, at vi mangler tillid til markedsføring af især tv-pakker og mobilabonnementer.

Manglende tillid til reklamer for mobilabonnementer

Har du tillid til en reklame fra en udbyder af tv-signaler? Eller hvad med reklamer fra en udbyder for mobiltelefoni? Hvis nej, så er du ikke alene.

Flertallet af forbrugerne har lav tillid til de erhvervsdrivende på disse markeder.

Det viser Forbrugerstyrelsens Forbrugerredegørelse, hvor forbrugerne giver 49 danske forbrugsmarkeder karakter udfra en række spørgsmål.

Et af spørgsmålene til forbrugeren er, hvor lille eller stor tillid forbrugerne har til de erhvervsdrivendes markedsføring.

Bund 10

De ti markeder, hvor forbrugerne har mindst tillid til de erhvervsdrivenes markedsføring:

– Tvpakker- og kanaler
– Brugte køretøjer
– Mobiltelefonabonnementer
– Ejendomsmægling
– Fastnettelefonabonnementer
– Pensionsselskaber
– El-forsyning
– Internetabonnementer
– Forsikring
– Personlige plejeprodukter