Måske vil Galaxy S IV have ’unbreakable’ skærm

Glasoverfladen udskiftes måske med plastik i kommende Galaxy-topmodeller, skriver nyhedsbureau, der peger på en konkurrencefordel for Samsung.

Måske vil Galaxy S IV have ’unbreakable’ skærm

Rygterne om en efterfølger til kæmpe-succes smartphonen Galaxy S III, en Galaxy S IV, er tiltagende.

Senest skriver det velansete nyhedsbureau Reuters, at den næste Galaxy topmodel vil have en ny type skærm, der ikke kan gå i stykker. Netop glasskærmene er mobilproducenternes store serviceproblem disse år.

Selvom produkter som Gorilla Glass med brudstærke overflader, efterhånden sidder i alle topmodeller, går glasset stadig i stykker til stor irritation for mobilkøberne.

Det fik tidligere i år Samsung til at lancere et serviceprogram, hvor kunderne kan få udskiftet knuste skærme til lavpris.

I Galaxy S IV skulle glasset angiveligt være erstattet af plastik, der praktisk talt, vil være ’unbreakble’. En anden fordel er, at plastik er mere fleksibelt og lettere end glas. Om en plastikoverflade vil være lige så glat og smidig som glas, må tiden vise.

Fleksible skærme giver fleksible telefoner

Det peges i artiklen på, at Samsung vil have en kæmpe konkurrencefordel, hvis de kan lave en topmodel med en skærm, der ikke kan gå i stykker – uden det samtidigt går ud over kvalitetsoplevelsen af topproduktet.

Samsung har ikke kommenteret på rygterne.