Massive problemer med LG Optimus 2X

Brugere verden over rapporterer om store problemer med Optimus 2X, der genstarter spontant, og fryser i sort skærm.

Massive problemer med LG Optimus 2X

Hvis man skal tro på brugerne på udviklerforumet XDA, er der store problemer med LG’s dual-core-mobil, Optimus 2X.

I en tråd debatterer ejere af Optimus 2X verden over problemer med, at mobilen genstarter eller slukker, især under opladning, og fryser i sort skærm. Brugerne rapporterer, at den eneste måde man kan tænde mobilen på igen, er ved at tage batteriet ud og sætte det i igen.

Tråden startede den 18. marts 2011, og indtil nu er indlægget 56 sider langt, med 555 kommentarer på tråden.

LG har globalt været stille om problemet, og henvist til, at man som forbruger kan få ombyttet sin 2X til en ny. Men problemet er angiveligt så grelt, at brugere også oplever, at den ombyttede mobil har samme issue.

Kender ikke til problemet i Danmark

I Danmark har LG ikke oplevet den slags service-issues med Optimus 2X, fortæller mobil-chef Morten Aagaard til Mobilsiden.dk.

-”Danmark er det første land, Optimus 2X er frigivet i, og vi følger den derfor ekstra tæt. Men vi har ingen oplevelse af, at der skulle være problemer,” siger han.

Her på Mobilsiden.dk har vi også et eksemplar af LG Optimus 2X, men har ikke oplevet nogen genstart, reboot eller lignende.

Oplever du også problemer med din LG Optimus 2X?

Læs også:
 – LG afviser problemer med Optimus 2X (opfølgning)

Web-TV: Se testen af LG Optimus 2X