Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Medie: Apple har to års forspring i 3D-genkendelse

Medie: Apple har to års forspring i 3D-genkendelse

Det bliver først en gang i 2019 at Android-smartphones vil kunne hamle op med Apples 3D-baserede ansigtsgenkendelse.

Med iPhone X introducerede Apple den første smartphone som benytter 3D-ansigtsgenkendelse til at sikre, at det er kun er autoriserede brugere der benytter mobilen. Denne teknologi, kendt i Apples-sprog som Face-ID, vil selskabet sandsynligvis have for sig selv i nogen tid endnu.

Ifølge nyhedsmediet Reuters, sidder Apple så tungt på teknologien, at konkurrerende løsninger hos Android-producenterne først vil udkomme en gang i 2019. Det skriver mediet og refererer til udsagn fra tre førende komponentproducenter.

Dermed får Apple et kæmpeforspring indenfor et felt, som spås til at blive en milliardforretning i de kommende år.

Den 3D-sikrede teknologi forventes at skabe grundlag for mere end bare oplåsning af telefonen. Her peges på forretningsmodeler som biometri til betaling, bevægelsesgenkendelse og mere personlige shopping- og gaming-oplevelser.

Særligt ’Augmented Reality’-baserede løsninger spås til at blive en væsentlig teknologi i fremtidens smartphones - og her får smartphones med 3D-scanning en fordel. ”Denne form for funktionalitet bliver essentiel for AR’ understreger Gartner-analytiker Jon Erensen. ”Det er et felt hvor man ikke vil sakke agterud”, slutter han.

Se også:  iPhone X første indtryk: sådan kan Face ID drille

Laser-mangel derude

Apples forspring forklares ved, at selskabet har sikret sig den fornødne kapacitet til at fremstille essentielle sensorer. Såkaldte ’Vertical cavity surface-emitting lasers’ (VCSEL) er en nøglekomponent til 3D-genkendelse, som hverken Samsung, Huawei eller andre mobilproducenter pt. har kapacitet til at fremstille.

”Der vil gå lang tid, før Android-producenter vil kunne sikre sig nok volumen i hele produktionskæden”, forklarer Bill Ong, senior-leder hos Viavi hos en af de få underleverandører af 3D-sensing teknologi.

”Der kan måske blive tale om introduktion af en konkurrerende enhed inden udgangen af året. Den egentlige volumen vil vi dog først få at se en gang i 2019 i form af to eller flere Android-modeller” spår han.

Hvilke Android-producenter der vil blive først med 3D-teknologien ombord, vil Bill Ong ikke kommentere. Han bekræfter dog, at Viavi er i dialog med samtlige af de førende mobilproducenter.

Dengang Apple i september 2013 introducerede fingeraftrykslæseren i deres iPhone 5S, gik der ikke længe for ærkerivalen Samsung kunne mønstre en lignende løsning. I april 2014 udkom Samsung Galaxy S5 topmobilen med sin egen fingeraftrykslæser ombord.

Læs også:  Apple leger med avanceret 3D-ansigtsgenkendelse

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies