Medie: Office-pakke til iOS og Android i begyndelsen af 2013

På den anden side af nytår vil Microsoft lancere Office-pakken til både iOS og Android, skriver tech-site. Både gratis- og betalingsversion er på vej.

Medie: Office-pakke til iOS og Android i begyndelsen af 2013

Rygterne om Office til iOS og Android har svirret længe, og nu kommer seneste bud i rækken.

Ifølge The Verge kan flere kilder med viden om Microsofts planer fortælle, at softwaregiganten vil frigive Office-pakken til både Android og iOS i begyndelsen af 2013.

I første omgang vil brugerne kunne downloade en gratis app, som giver adgang til at se – men ikke redigere – Office-dokumenter. Dette kræver dog, at man har eller opretter en konto hos Microsoft.

Dernæst kan man købe sig til redigeringsmuligheder via Office 365.

– “Office vil virke på tværs af Windows Phone, iOS and Android,” lyder den kortfattede kommentar fra Microsoft ifølge The Verge.