Medie: Windows Phone 8 frigives 1. oktober
Microsoft er ikke langt fra at frigive Windows Phone 8 – den nye udgave af firmaets mobil-styresystem – men ingen kender eksakte frigivelsesdato.
Pocketnow.com har dog et godt bud. Sitet hævder at være kommet i besiddelse af et memo fra en af Microsofts hardware-partnere, som afslører frigivelsen.
Ifølge memoet er der tale om den 30. september 2012, men da det er en søndag, gætter pocketnow.com på, at der snarere er tale om kl. 23:59 for Windows Phone-partnerne og dermed i realiteten 1. oktober.
Det forventes, at Microsoft vil fortælle mere om Windows Phone 8 på Nokia World den 5.-6. september i Helsinki, Finland.
Læs også:
– Nye Windows Phone 8-features afsløret
– Windows Phone 8 får Office 2013