Microsoft afslører: LG arbejder på Windows mobil og TV

I en jobannonce afslører Microsoft, at LG arbejder på en Windows Phone og et Windows TV

Microsoft afslører: LG arbejder på Windows mobil og TV

LG var en af de første producenter til at lave Windows Phones da Microsoft lancerede WP7 tilbage i oktober 2010. Hverken LG eller HTC fik dog den store succes, og da Nokia kom på banen, fejede de al konkurrence væk.

Læs også: Windows Phone 8.1 – Vores første indtryk

I vinters under Mobile World kenferencen annoncerede Microsoft dog, at blandt andet LG, Lenovo, Samsung og Hauwei atter vil producere Windows Phone enheder når 8.1 bliver klar. WP 8.1 er blevet klar, og IT branchen forventer, at der i efteråret kommer en del nye WP smartphones fra Microsofts partnere.

Læs også: Microsoft: LG og Lenovo skal også bygge Windows Phones

Rygterne får ny energi og pondus efter, at en Microsoft-ansat har lagt en ny jobbeskrivelse op på LinkedIn, hvor der står at han arbejder med LG pc’er, mobiler og TV. Men hvad der måske er mindst lige så interessant er, at LG åbenbart vil lave et Windows TV. Hvad Windows TV præcist går ud på, ved vi desværre ikke endnu.

Der kan spekuleres i, at TV-delen kommer til at ligne Xbox One, bare kun med apps og småspil, men hvad mener du?