Microsoft har fundet sit nye mobil-brand

Efter købet af Nokia har det svævet lidt i vinden, hvad Microsofts telefoner ville hedde, men det har de fundet ud af nu

Microsoft har fundet sit nye mobil-brand

Teknisk set er det ikke officielt, men det er så godt som stensikkert, hvad Microsoft har tænkt sig at kalde sine telefoner efter Nokia-købet. Nokias franske Facebook-side, som jo altså nu bliver styret af Microsoft, har nemlig skrevet, at den vil skifte navn.

Og navnet som Microsoft har lagt sig fast på er blevet ‘Microsoft Lumia’. Det er ikke et overraskende valg, men skiftet vil uden tvivl gøre det lettere for mange forbrugere at holde styr på, hvem der egentlig står bag deres telefon.

Læs også: Windows 10 får funktioner fra Windows Phone

Dermed er Microsoft altså snart klar til at komme med deres første telefon, som ikke har forbindelser til Nokia på den ene eller den anden måde.

Microsofts low-end Asha-telefoner, der også fulgte med i Nokia-købet og hed Nokia Asha, er der dog intet nyt om i forhold til branding og navn.