Microsoft inviterer til event: Nye Lumia-smartphones på vej

Sæt kryds i kalenderen den 6. oktober, for Microsoft inviterer nu til en stor event, hvor nye Windows 10-smartphones ventes at blive præsenteret.

Microsoft inviterer til event: Nye Lumia-smartphones på vej

Som opfølgning på Windows 10-lanceringen udsender Microsoften en invitation til en stor event i New York, der vil finde sted i næste måned – nærmere betegnet tirsdag den 6. oktober.

På programmet står tre vigtige produkter for Microsoft, hvor især to af dem har været igennem rygtemøllen i adskillige måneder. Det drejer sig om det næste store sats for Microsofts smartphones, der skal vise Windows 10 frem på bedste vis.

Læs også: Første kvalitetsfotos af Lumia 950 lækket

I stedet for at lancere en enkelt Microsoft-smartphone med Windows 10 bliver der hele to af slagsen: Lumia 950 og en større Lumia 950 XL-variant. De to smartphones gik også tidligere under navnene Lumia 940/940 XL og kodenavnene Talkman og Cityman, men de endelige navne skulle altså blive de førstnævnte.

Med Lumia 950 og 950 XL bliver Microsoft fuldt ud konkurrencedygtig med de største spillere på smartphonemarkedet. Lumia 950 bliver således udstyret med en 5,2” skærm med en QHD-opløsning på 1.440 x 2.560 pixels samt den kraftige 6-kernede Snapdragon 808-processor fra Qualcomm, som også sidder i LG G4.

Læs også: Rygte: Lumia 940, Surface 4, Xbox One Mini og meget mere til oktober

Vil du have med endnu flere kræfter at gøre, er Lumia 950 XL en mulighed. Her benyttes samme høje skærmopløsning som den mindre variant, men fordelt på et lidt større skærmareal på 5,7”. Processoren er den endnu kraftigere Snapdragon 810, som består af 8 kerner. Den sidder i blandt andet HTC One M9, LG G Flex 2, Sony Xperia Z5 og OnePlus 2.

De øvrige – indtil videre kendte – specifikationer deler de to Lumia-smartphones. Det vil sige 3 GB RAM til at holde alle apps kørende i baggrunden og et PureView-kamera bestående af en Carl Zeiss-sensor på 20 megapixel. Den næsten nu obligatoriske tilføjelse af optisk billedstabilisering og videooptagelse i den høje 4K-opløsning vil også være at finde i Microsofts kommende smartphones.

Læs også: Første lækkede fotos af ny Windows topmobil

Der er med andre ord lagt op til to særdeles kampdygtige smartphones, men en af de vigtigste faktorer, prisen, må lade vente på sig til præsentationen.

Surfave 3
Surface Pro 4 kommer i høj grad til at ligne denne forgænger, hvor nyhederne i stedet ligger gemt indeni.

Ny Surface Pro 4-computer

Microsofts populære tabletcomputer, Surface, bliver ifølge rygterne også en del af showet, når det går løs om 3 uger. Nyheder bliver der dog ikke nær så mange af som på smartphonedelen. Formfaktoren bliver formentlig den samme, da Microsoft har lovet ikke at ændre på denne af hensyn til det meget tilbehør, som virksomheder og forbrugere har erhvervet til de nuværende Surface-produkter.

Læs også: Microsoft lancerer prisvenlig Surface 3

En tilføjet fingeraftrykslæser og et bedre Surface-tastatur forventes dog at blive blandt nyhederne, lige som den indvendige hardware står over for en sædvanlig opgradering. Ifølge The Verge går spekulationer på en ny 14” stor udgave til forskel fra den nuværende størrelse på 12”.

Det præcise tidspunkt for, hvornår eventen skydes i gang, kendes ikke, lige som det heller ikke vides, om det livestreames. Microsoft har dog for vane netop at livestreame sine events, så alt andet vil være mærkeligt. Der er ikke andet for end at vente på nærmere oplysninger om den kommende event.

Seneste nyt i sagen

Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. mobilsiden kunne ikke lade være. 3/9/2015 gik redaktionen videre og fulgte op med artiklen; Sådan slår din smartphone dig ihjel i trafikken – Den videre historie kan du læse her. Tjek også seneste nyt om temaet her.