Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft klar med ny Surface-familie

Microsoft klar med ny Surface-familie

Microsoft lancerede ved et event i går nye produkter i Surface-familien. Her er Surface Pro X, Surface Pro 7 og Surface Laptop 3.

Foto: Microsoft

Ved et event i går eftermiddags lancerede Microsoft en lang række nye produkter. To nye foldbare mobiltelefoner/tablets, hvor den ene kører Android, og hele tre nye Surface bærbare computere.

I artiklen her tager vi et kig på de tre nye bærbare computere: Surface Laptop 3, Surface Pro 7 og til sidst Surface Pro X.

Som tilbehør til de tre bærbare, lancerede Microsoft også en ny stylus, der kan oplades trådløst.

Læs også: Microsoft overrasker med foldbar Android-mobil

Surface Laptop 3 kommer i to størrelser: 13 og 15 tommer.
Surface Laptop 3 kommer i to størrelser: 13 og 15 tommer.
Foto: Microsoft

Microsoft Surface Laptop 3

Microsofts Surface Laptop bliver nu endnu bedre. Den er blevet opdateret med Intels 10. generations processor, med 50% forbedret performance samt et nyt udvalg af farver og materialer. Vælg enten den varme Alcantara eller det nye aluminiums look. Den har fået USB-C og hurtigopladning. 

Surface Laptop 3 kommer nu også i en ny 15 tommer udgave med den nye AMD Ryzen Surface Edition processor. Det er den hurtigste 15 tommer laptop i sin kategori.

Den billigste udgave af Laptop 3, i 13 tommer, koster 8.999 kroner og priserne slutter ved 17.499 kroner.

Du kan læse mere om Surface Laptop 3 her.

Microsoft Surface Pro 7

Microsofts ikoniske Surface 2-i-1, kommer nu med Intel’s 10. generations processor og både USB-A & USB-C. Den er dobbelt så hurtig som tidligere versioner, og op til tre gange så hurtig som MacBook Air.

Skærmen er i 3:2 format og størrelsen 12,3 tommer. 

Mindste udgave, med Core i3, 4GB RAM og 128GB lagerplads, koster 6.999 kroner. 

Du kan læse mere om Surface Pro 7 her.

 

Microsoft Surface Pro X

Microsofts tyndeste, letteste og mest kraftfulde 2-i-1 nogensinde. Skabt til fleksibilitet med den nye Microsoft SQ1 processor co-designet med Qualcomm og indbygget 4G-modem. Den har en dynamisk 13” edge-to-edge touchscreen - den største nogensinde til Surface Pro. Batteri til hele dagen, en ny genopladelig pen, alt sammen i et imponerende tyndt og let design.

Ligesom de to andre modeller er der USB-C og hurtigopladning. Surface Pro X vejer mindre end 800 gram og er 5,3 mm tynd. Skærmen er på 13 tommer.

Prisen for Surface Pro X starter ved 8.999 kroner.

Læs mere om Surface Pro X her.

De nye Surface-bærbare kan forudbestilles nu

Kunder kan forudbestille Surface Pro 7, Surface Pro X, og Surface Laptop 3 13 tommer og 15 tommer i dag, tilgængelig fra 22. oktober.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies