Microsoft køber Skype for 44 mia. kr.

44 milliarder kroner, kontant. Med deres største køb nogensinde, overtager Microsoft nu Skype.

Microsoft køber Skype for 44 mia. kr.

Skype, der over de seneste år er blevet standarden inden for IP-telefoni på nettet, er netop overtaget af giganten Microsoft for 44 milliarder kroner. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

Microsoft har valgt at hele beløbet skal betales kontant.

Skype vil fremover ifølge pressemeddelelsen, blive understøttet i enheder som Xbox, Windows Phone, Lync, Outloook, Xbox Live m.v.

Skype, der har i dag 170 millioner brugere, blev i 2009 overtaget af EBay, hvilket sikrede grundlæggerne Janus Friis og Niklas Zennström godt 16 milliarder kroner i gevinst.

Med den nye handel kan IT-drengene sætte yderligere tre milliarder kroner ind på deres konto, hver, da de stadig efter EBay-salget, ejede 14 procent af Skype.