Microsoft Lumia 550 : En ny budgetstjerne

Skal du have meget mobil for pengene er Microsoft nye budgetmobil et interessant bud.

Microsoft Lumia 550 : En ny budgetstjerne

Midt i gårsdagens vilde Microsoft-lanceringer af nye topmobiler og toptablets så en lille prisvenlig telefon nyhed dagens lys.

Der er tale om den første budgettelefon fra selskabet som er født med Windows 10 Mobile: Lumia 550.

Lillebroren til Lumia 950, arver store dele af Microsoft-oplevelsen, med Lumia-kvaliteter såsom god valuta for pengene.

Læs også: Microsoft Lumia 640 – Så meget mobil for under 1.300 kroner[TEST]

Mobilen byder på et 4,7 tommer stort HD display, og driver Windows 10 frem ved hjælp af Qualcomms nyeste budgetchip: Snapdragon 210. Det er en quad-core på 1,1 GHz ledsaget af 1GB RAM. Lumia understøtter 4G-frekvenser.

Kameraet er på 5 megapixels, mens frontkameraet tager selfies på 2 megapixels. Til at lagre dine film og fotos er 8GB lager som kan udvides via et micro-SD kort.

Hvor meget telefonen vil koste i Danmark oplyses ikke endnu, men den internationale debutpris på 139$ antyder at den ikke vil koste meget over en enkel tusindelap. Salgsstart vil foregå i december.

Specifikationer Microsoft Lumia 550

Mål: 136 x 68 x 10mm, 143 gram
Skærm: 4,7” HD, 315 PPI
Ydelse: Snapdragon 210 quad-core 1,1 GHz, Adreno 304 grafik, 1GB RAM
Kamera: 5MP ¼” sensor, HD-video, 2MP front
Batteri: 1.905 mAh
Lager: 8GB+micro-SD
Netværk: 2G, 3G, 4G Cat. 4
Software: Windows 10
Pris: 139$