Microsoft og LG underskriver patentaftale

Microsoft og LG har underskrevet en aftale, der giver LG lov til, at benytte Microsofts patenter i deres produkter.

Microsoft og LG underskriver patentaftale

En aftale mellem Microsoft og LG, giver nu LG lov til, at benytte sig af Microsofts patenter.

Aftalen dækker over alle LG’s mobiltelefoner, tablets og enheder, der benytter Chrome OS.

At aftalen netop dækker over enheder, der benytter Chrome OS, kan ved første øjekast virke underligt, eftersom Chrome er udviklet af Google. Men den del af aftalen, der vedrører Chrome OS, dækker formentlig over, at LG har et nyt produkt på vej der kører Chromebook.

Selve aftalen er der ikke sluppet meget ud om, men LG skal formentlig betale licensafgift og royalties for hver enkelt solgte enhed, for at benytte patenterne.

Det giver Microsoft store økonomiske fordele. Microsofts Horacio Gutierrez oplyser i en pressemeddelelse, at med den nye aftale med LG, er 70 procent af alle Android-smartphones, der sælges i USA, dækket af Microsofts patenter.

Patenterne benyttes også, af HTC, Samsung og Acer.