Microsoft øjner Minecraft-køb

Softwaregiganten Microsoft skulle være ude med snøren efter at købe firmaet bag det ultrapopulære Minecraft

Microsoft øjner Minecraft-køb

Hvis du ikke har hørt om Minecraft, så har du ikke haft øjnene åbne de seneste år, for spillet er voldsomt populært blandt spillere i de fleste aldre, og den succes vil Microsoft gerne have en del af.

Amerikanerne snakker lige nu med Mojang, som firmaet bag Minecraft hedder, om et køb, der vil sende mere end 2 milliarder dollars hen over atlanten til Stockholm, hvor Mojang og Minecraft stammer fra.

Læs også: Nokia og Microsoft præsenterede nyt tilbehør under IFA

De to milliarder dollars er det dobbelte af hvad Facebook gav for populære Instagram tilbage i 2012.

En af hovedmændende bag Minecraft, Markus Persson med kælenavnet ‘Notch’, har ellers tidligere afvist udefrakommende og ligefrem talt imod store firmaer, der involverer sig i små, nystartede virksomheder.

Læs også: Store navne holder øje med Cyanogen

Skulle salget blive gennemført, vil det være det første store indkøb for Microsoft, efter Satya Nadella satte sig i chefstolen hos amerikanerne.

Indtil videre har Minecraft solgt i over 50 millioner eksemplarer, og indtjente sidste over over 100 millioner dollars.