Microsoft overvejer at udvide Cortana
Cortana er Microsofts stemmestyring og konkurrent til Apples Siri. Cortana er samtidig din personlige assistent i Xbox-spillet Halo, så da Microsoft tidligere annoncerede, at Cortana ville komme til Windows Phone 8.1 var der derfor en del glæde blandt fans. Cortana er dog ikke kun et populært navn og en genkendelig kvindestemme, tjenesten har faktisk fået stor ros af anmeldere.
Læs også: WP 8.1, Vi har talt med Cortana
Desværre er det kun personer med Windows Phone 8.1 i ”Developer Preview”-versionen som har adgang til Cortana. Microsoft venter nemlig med at udrulle Cortana til tjenesten er helt færdig og udviklerne har integreret nogle af Cortanas funktioner i udviklernes apps.
Læs også: WP 8.1 kommer i juni
Men selvom Microsofts stemmestyring Cortana dårligt er udrullet til Windows Phone, så går der rygter om, at tjenesten kommer til Android og iOS.
En Microsoft-ansat siger i et interview, at de gerne vil skalere Cortana internationalt og over flere forskellige enheder. Android og iOS er bestemt et interessant spørgsmål, men at første prioritet stadig er, at få Cortana færdigt til Windows Phone før de hopper over på nye udfordringer.
Læs også: WP 8.1 – vores første indtryk
Hvad synes du, skal Microsoft koncentrere sig om at få Cortana ud til flere sprog eller bør Microsoft få tjeneste ud på så mange forskellige enheder som muligt?