Microsoft Surface Book 2: større og op til 5x hurtigere

Microsoft opdaterer Surface Book 2. Nu kommer den i to størrelser, længere driftstid og quad-core kræfter.

Microsoft Surface Book 2: større og op til 5x hurtigere

Microsofts stærke hybridtablet, Surface Book, får i dag ikke en, men to overhalinger: Surface Book 2 med enten 13” eller 15” display.

Surface Book 2 arver forgængerens grundlæggende opbygning, hvor et aftageligt hængsel gør, at skærmen kan klipses af, så Surface Book også kan benyttes som tablet.

Designmæssigt ligner den skan også sin forgænger: den matte, lysegrå magnesiumfinish er igen at finde, men detaljer som hængslet og tastaturets udformning er begge mere strømlinede at se på end tidligere.

Mest i øjenfaldende nyhed, vil dog være den større 15” variant som med sit større, mere pixelrige display (3.240 x 2.160 pixels) er ekviperet til at fungere som enkeltstående kontormaskine.

Tilslutningsmulighederne er samtidig styrkede, med både USB-C port, USB-A port og en SD-kortlæser ombord på begge modeller.

Se også:  Microsoft Surface Pro med Gigabit LTE snart klar

Surface Book 2
Foto: Microsoft.com

Stort boost til maskinrummet

Med de nye maskiner følger en større overhaling i maskinrummet på de to Surface-modeller. Intels nye ottende Core-generations er ombord, hvilket blandt andet betyder at det er quad-core kræfter du får, mod dual-core tidligere.

Surface Book 2 15” bliver stærkest med sin Core i7-8650U quad-core (op til 4,2 GHz) og 16GB RAM. Et Nvidia GTX1060 grafikkort med 6GB VRAM sikrer en væsentlig højere grafisk ydelse – her er fem gange mere regnekraft end i originalen fra 2015.

Målene på Surface Book 2 15” vokser lidt, så den nu fylder 34,3 x 25,1 x 1,5-2,3 cm. Den vejer i alt 1,90 kilogram som laptop eller 817 gram som tablet.

Surface Book 2 basismodel er mere beskeden og lægger ud med en 7. generation Core i5-7300U dual-core med 8GB RAM. En upgrademulighed giver dog lejlighed til at få quad-core kræfter med en 8. generation Core i7-8650U og 16GB RAM. Sidnævnte får også et Nvidia 1050 GTX grafikkort med 6GB VRAM.

Surface book 2 13” måler 31,2 x 23,2 x 1,5-2,3 cm og vejer 719 gram som tablet. I laptop-mode vejer 13”-eren henholdsvis 1,53 eller 1,64 kilo for basismodellen og Core i7-varianten med dedikeret grafikkort.

Læs også:  Microsoft Surface Pro 2017 – Små forbedringer [TEST]

Microsoft lover, at begge modeller kan opnå en driftstid på 17 timer som laptop eller 5 timer som tablet. Både Surface Book 2 13” og 15” kan ekviperes med mellem 256GB og 1TB PCI-e SSD lagerplads.

De nye Surface Book modeller får en amerikansk debutpris fra 1.499 amerikanske dollars fra den 9 november. Microsoft Danmark oplyser, at dansk pris og tilgængelighed vil blive kommunikeret i den nærmeste fremtid.

Se også:  Microsoft Surface Book (Performance): Dyrt kompromis [TEST]

Flere nyheder om temaet

Alle gode fortællinger har sin fortsættelse. mobilsiden kunne ikke slippe historien. Allerede d. 28/8/2017 bragte vi nyt i sagen med artiklen om Android 8.0 Oreo: Se om din mobil opdateres – og hvornår – Historien finder du her. Seneste nyt om temaet finder her.