Microsoft Surface skal sælges hos de store kæder

Der satses på udvalgte retail-kæder når Microsoft Surface lander i Danmark om 14 dage.

Microsoft Surface skal sælges hos de store kæder

Den kommende Windows RT-baserede tabletcomputer fra Microsoft, Surface, vil ikke kunne købes på ethvert gadehjørne.

Microsoft har valgt kæderne Expert, Computercity og Fona til at sælge produktet. Desuden forhandles der med Elgiganten, der måske også får Surface på hylderne. Det skriver Computerworld.dk.

Årsagen til kædesalget skal findes i et ønske om, at produktet kan blive demonstreret af de bedste butiksansatte. Det oplyser Claus Due, ansvarlig for Microsofts retailsalg.

Salget starter den 14. februar 2013.