Microsoft tester egenproduceret mobil

Ifølge Wall Street Journal arbejder Microsoft sammen med en komponentleverandør i Asien om sin egen smartphone.

Microsoft tester egenproduceret mobil

Microsoft arbejder sammen med en komponentleverandør i Asien, og tester deres eget smartphone-design, hævder Wall Street Journal.

Talspersoner ved nogle af Microsofts komponentleverandører fortæller til Wall Street Journal, at Microsoft tester et smartmobildesign, men at de er usikre på om produktet vil komme i produktion.

 – Microsoft: Vi vil fortsætte med at lave hardware

En kilde fortæller til Wall Street Journal, at skærmen på den mobil Microsoft tester, nu har en størrelse på mellem fire og fem tommer.

Det er ikke de første rygter der er omkring en Microsoft-mobil. Der opstod også rygter da Microsoft præsenterede deres tablet Surface. Dengang blev det afkræftet af Microsofts markedschef Greg Sullivan.

 – Har Microsoft egen Windows-phone på vej?

I et interview med Wall Street Journal ønsker Microsoft ikke, at kommenterer de nye rygter.

 – ”Vi er glade for her til julesæsonen at kunne markedsføre produkter sammen med Nokia, Samsung og HTC. Om vi har planer om andet eller der ikke foreligger nogen planer, det vil jeg ikke kommentere på nogen måde,” fortalte Steve Ballmer.

Hjemmesiden The Verge skulle også have talt med kilder vedrørende en Microsoft-mobil, som vurderer det som værende en plan B, hvis ikke Microsofts-partnere klarer sig godt nok på markedet.

Læs også:
 – Nokia-chef tror ikke på Windows Phone fra Microsoft