Microsoft udelukker HTC fra Windows 8

HTC kæmper ikke kun med faldende omsætning og salg, men også med Microsoft og deres Windows 8 system.

Microsoft udelukker HTC fra Windows 8

HTC kæmper for tiden med nedadgående omsætning og salg, hvilket har ført til markedstab i flere lande, blandt andet Danmark.

Men HTCs modgang er ikke slut endnu, for en unavngiven kilde har til Bloomberg.com udtalt at, Microsoft har udelukket HTC fra den tidlige adgang til Windows 8. Det kunne ellers have givet dem en hånd op mod lanceringen af Windows 8 på HTC enheder.

Ifølge kilden så er det ikke HTC’s enheder der ikke kan måle sig med softwaren, men HTC’s manglende salg der er i vejen for den næste version af Windows.

Også manglen på tableterfaring skulle være en af klodserne, der stopper HTC i at få fingrene i den tidlige udgave.

HTC har i løbet af det seneste år haft en aktienedgang på hele 68 procent.