Microsofts salg af Lumia-smartphones er i frit fald

Det går i den grad den forkerte vej for Microsofts salg af Lumia-smartphones. I 1. kvartal ses der et markant fald i forhold til samme periode året før.

Microsofts salg af Lumia-smartphones er i frit fald

Med Microsofts lancering af Windows 10 og de to topmodeller Lumia 950 og Lumia 950 XL sidste år håbede alle på, at it-giganten omsider kunne vende den kedelige udvikling med dårlige salgstal, men succesen udeblev.

Bortset fra månedlange forsinkelser af Windows 10 til ældre Lumia-telefoner har der ikke været meget nyt fra Microsoft på smartphonefronten – ja, selv det nu erstattede Windows Phone-styresystem er helt opgivet i dette år.

Læs også: Salget af Lumia-smartphones styrtdykker

Microsofts nedtur på smartphonemarkedet understreges endnu en gang, efter firmaet netop har offentliggjort regnskab over sin 3. regnskabsperiode – med andre ord 1. kvartal 2016.

I regnskabet fremgår det, at Microsoft i årets tre første måneder kun har solgt 2,3 mio. Lumia-smartphones. Det er en markant nedgang i forhold til samme periode sidste år, hvor Microsofts salgstal i forvejen var bekymrende lave. Der solgte Microsoft 8,6 mio. eksemplarer, og der er derfor tale om et fald på hele 73 %.

Et kig på sidste års 4. kvartal (oktober, november og december) viser, at der var lidt mere gang i salget i forhold til det netop overståede kvartal med 4,5 mio. Lumia-telefoner.

iPhone 6s Plus Microsoft Lumia 950 XL
Foto: Mobilsiden.dk

Tre måneders Lumia-salg tager Apple fire dage

Tallene blegner dog fuldstændigt ved siden af Apples. Sidste år solgte iPhone-producenten 232 mio. iPhones på et helt år. Tre måneders salg af Lumia-telefoner på 2,3 mio. stk. har altså kun taget Apple små 4 dage at nå.

Læs også: Microsoft skifter strategi med sine Lumia-smartphones

Salget af Lumia-smartphones er faktisk så lavt, at Microsoft i det 1. kvartal solgte flere Nokia-telefoner uden Lumia-navnet – de såkaldte feature phones. Disse solgte Microsoft 15,7 mio. af, men der er næppe den store gevinst ved disse. De er for det første meget billige, og funktionamæssigt er de ganske begrænsede.

Hvordan tror du, fremtiden ser ud for Microsoft på smartphonemarkedet? Hænger de på og kæmper videre, eller bliver de nødt til at tænkte andre veje efter i årevis at have ligget på under 5 % i markedsandele?

Seneste nyt om temaet

Vi følger op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 25/4/2016 postede redaktionen en ny vinkel med en artikel der drejer sig om Nye smartphones med Quick Charge 3.0 og USB Type C får kritik – Følg det videre forløb her. Få også seneste nyt i sagen her.