Milliardær lancerer iPad-magasin

Han står bag et stort pladeselskab, et flyselskab og nu lancerer han et nyt magasin til iPad.

Milliardær lancerer iPad-magasin

Richard Branson, der blandt andet står bag pladeselskabet Virgin Records og flyselskabet Virgin, har i dag lanceret et nyt magasin på iPad-platformen, kaldet ‘Project’.

Ved lanceringen udtalte Branson at “fremtiden for medier skal findes på App Store og ikke på bladhylderne”.

Entrepenøren håber at ‘Project’ bliver det første virkelig digitale magasin om kreative mennesker til kreative mennesker. Han fortæller at magasinet vil bestå at omkring 100 sider med indhold, der skifter dagligt – ja, endda på timebasis.

Skuespilleren Jeff Bridges fra filmen Tron: Legacy pryder forsiden af det første nummer, der kan købes i App Store for 18 danske kroner.

Senere på måneden forventes det at mediegiganten Rupert Murdoch vil præsentere verdens første iPad-baserede avis, ‘The Daily’. En avis der udelukkende skal eksistere på iPad-platformen.