Milliondyr offentlig SMS-tjeneste skydes ned

En SMS-reminder om aftalen hos fx lægen eller hospitalet bliver måske ikke til noget. Systemet har kostet et tocifret millionbeløb at udvikle.

Milliondyr offentlig SMS-tjeneste skydes ned

Det skulle være så smart, lige at modtage en SMS-påmindelse om en forestående tid hos fx tandlægen, sagsbehandleren eller lægen. Men nu hænger en planlagt offentlig SMS-tjeneste til flere millioner kroner, måske i en tynd tråd, skriver Business.dk

Datatilsynet har blokeret for systemet, da SMS-beskeder fra det offentlige ikke må indeholde økonomisk info, ord som kontanthjælp, boligstøtte eller førtidspension eller navnet på et mødested som f.eks. jobcentret eller børnetandplejen. Heller ikke sociale eller helbredsmæssige oplysninger må indgå.

Dermed bliver det reelt vanskeligt at udsende en meningsfyldt SMS til borgere, der skal huske en aftale.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) vil nu i dialog med Datatilsynet om sagen.