Minister: Bedre mobil- og bredbåndsdækning til danskerne

Områder med dårlig dækning skal opprioriteres siger Energi-, Forsynings og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Minister: Bedre mobil- og bredbåndsdækning til danskerne

I tirsdagens udgave af Jyllands-Posten, slår Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt fast, at vi i Danmark har god mobil- og bredbåndsdækning.

Næsten alle danskere har adgang til bredbånd og 83 procent af boligerne og virksomhederne, har mulighed for at få minimum 100 Mbit/download.

Mobildækningen er for det meste også i orden, men ministeren er bevidst om, at der er områder i Danmark med dårlig dækning. Det gør folk i de berørte områder utrygge og frustrerede.

Mobil- og bredbåndsdækning har stor betydning for væksten og udviklingen af samfundet i dag”, siger Lars Chr. Lilleholt i sit debatindlæg i avisen. ”God dækning i hele landet er derfor også en prioritet for regeringen.”

Regeringen er for øjeblikket i gang med et vækstudspil, der blandt andet indeholder en statslig bredbåndspulje på 300 millioner kroner, til områder med meget dårlig bredbåndsdækning.

Ministeren slutter sit indlæg af med at love, at beboere i de dårligst dækkede områder, vil opleve mærkbart bedre mobil- og bredbåndsdækning i de kommende år. Endelig lover han også, at der løbende skal investeres i udbygningen af dækningen.

Kilde: Jyllands-Posten