Mister iPhone og iPad sin home-knap?

Rygte: Måske vil iPhone og iPad i de kommende versioner være uden home-knappen i midten. Hvad tror du?

Mister iPhone og iPad sin home-knap?

I den seneste betaversion af styresystemet iOS (4.3) til udviklerne, har Apple tilføjet muligheden for, at få enheden til at udføre kommandoer ved brug af bevægelser (gestures).

Dette har fået flere til spekulere i, at Apple vil komme med en “hjem-knap-løs” iPhone og iPad. Techbloggen BGR.com skriver endda, at de mener at vide, at Apple i øjeblikket internt går rundt og tester disse knap-løse enheder.

Der skrives også om, at Apples topchef Steve Jobs slet ikke bryder sig om fysiske taster, og at den første iPhone faktisk ikke skulle have haft fysiske taster.

Hvad tror du? Kan man lave en smartphone som ikke har taster? Og er det sandsynligt med en knapløs iPhone?

Sagen videre

Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. mobilsiden gik videre med sagen. Allerede d. 12/1/2011 kørte vi en opfølgning med en artikel med temaet Din iPhone kan snart fungere som Wi-Fi hotspotKlik her og læs historien.. Se også seneste nyt om tematikken her.