MMS din kønssygdom til lægen

Borgerne i Göteborg har nu mulighed for mobilkonsultationer, hvilket betyder at en MMS-besked i nogle tilfælde kan erstatte et lægebesøg.

MMS din kønssygdom til lægen

Ventetiden hos lægen skal skiftes ud med en sendt MMS-besked, og i Göteborg prøver man nu en ny service, der skal gøre visuelle mobilkonsultationer mulige.

Den nye service kører dog kun på forsøgsbasis, for at finde ud af om der overhovedet er behov for det. Folkene bag ser behovet hos unge med problemer, som man ikke ønsker at sige ansigt til ansigt.

 – “Tanken er, at lægen skal kunne give svar inden 24 timer, hvor han eller hun giver deres bedømmelse af, hvad det kan være. Der er mange unge, der går rundt og bekymrer sig om forskellige hudproblemer eller kønssygdomme”, fortæller Jon Malmström, manden bag tjenesten, til Expressen.se.

Tidligere har en lignende service været afprøvet i Holland med gode resultater.