Mobil-julegave: De bedste high-end telefoner

Skal nogen forkæles med en mobil-julegave? Her er de bedste smartphones som du kan give - eller skrive øverst på ønskesedlen.

Mobil-julegave: De bedste high-end telefoner

Vil du forkæle nogen, eller dig selv, til jul med en fantastisk mobilgave er mulighederne mange – men de reelle mobilperler er få.

Mobilsiden samler derfor det bedste af det bedste fra mobilmarkedet i dag: her er de bedste premium-smartphones du kan give (eller få).

Læs også: Julegave-guide: Den bedste billige mobil

Læs også: Gave-guide: Mellemklassens bedste smartphones

Apple iPhone 6S

Apple iPhone 6S – fra omkring 5.300 kr.

Apples nyeste darling, iPhone 6S, kunne være en tvilling med sin forgænger – men den gemmer på et langt stærkere indre og masser af muligheder.

Telefonens materialer er hærdet og gjort mere modstandsdygtige mod stænk og ridser. Motorrummet gemmer på den hurtigste mobilprocessor til dato, mens 3D-Touch har et kæmpe potentiale som allerede nu gør betjeningen hurtigere i hverdagen.

Kameraet leverer glimrende fotos og understøtter nu både optagelse og redigering af detaljerede 4K-videoer.

Køb den fordi:

  • Hårdfør
  • 3D Touch-teknologi
  • Glimrende kamera
  • Hurtigste mobil til dato

Læs testen her.

Få den bedste pris her.

Nexus 6P

Google Nexus 6P – fra omkring 5.000 kr.

Google seneste Nexus-samarbejde med Huawei må siges at være ualmindeligt vellykket. Google leverer her deres nye 6.0 version af Android med intelligent søgning i apps, strammere kontrol med apps tilladelser og strømforbrug og øgest sikkerhed.

Selve telefonen byder på nydelige materialer, stort display og batteri samt glimrende frontvendte højttalere. Kameraet brillerer under de fleste omgivelser, men er især bedst når lys er en mangelvare.

Køb den fordi:

  • Flot kæmpeskærm
  • Stærkt kamera
  • Uspoleret Android 6.0
  • Gode højttalere

Læs testen her.

Få den bedste pris her.

Samsung Galaxy S6 edge

Samsung Galaxy S6 Edge – fra omkring 4.400 kr.

Det var Samsung i storform, der i foråret præsenterede selskabets mest ambitiøse smartphone i lang tid: Galaxy S6 Edge – en futuristisk mobil med buet display og unikke funktioner.

Ud over de fine kurver og materialer, byder Samsungs på en version af Android som er enklere end før, mens den egenudviklede processor leverer en af de hurtigste Android-telefoner nogensinde.

Den fine pakke rundes af med et fantastisk kamera, der leverer gode, farverige resultater under langt de fleste forhold.

Køb den fordi:

  • Futuristisk design
  • Funktionsrig
  • Superkamera

Læs testen her.

Få den bedste pris her.

Samsung Galaxy S6 Edge  Edge Plus

Samsung Galaxy S6 Edge + – fra omkring 5.300 kr.

Samsungs mobilhit fik en værdig storebror i S6 Edge +. Den arver alle kvaliteterne fra S6 Edge, men blæser dem op på 5,7 tommer storlærred.

Du får igen fremtidsdesignet, imponerende ydelse og et fantastisk kamera. Den er kort sagt samme glimrende mobil som Galaxy S6 Edge – bare større.

Køb den fordi:

  • Fremtidsdesign i størrelse XL
  • Funktionsrig
  • Superkamera

Læs testen her.

Få den bedste pris her.

Det sidste nye

Næste interessante fortælling om emnet. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. d. 4/12/2015 gik vi videre med temaet i et indlæg om Oneplus 2 kan nu købes uden invitationer – for altid – Læs fortsættelsen her. Tjek også seneste nyt om temaet her..