Mobil-TV i Danmark er på vej i graven

Flere ting tyder på, at danskerne går glip af rigtigt mobil-TV. Boxer TV og DR er meget tavse om planerne.

Mobil-TV i Danmark er på vej i graven

Bedre, hurtigere og mere stabile dataforbindelser på mobilnettet er i gang med at lukke luften ud af rigtigt mobil-TV i Danmark via standarden DVB-H, som er en TV-sendeform specielt designet til mobile enheder. Det skriver Mediawatch.

Problemet er, at flere mobiloperatører allerede tilbyder en række TV-kanaler, der sendes til mobiltelefonen via det almindelige mobilnet. Dermed kræver det ikke nødvendigvis en særlig telefon, eller et helt nyt sendenet, at få TV-signalet ud til brugerne.

Da Boxer TV fik adgang til at drive Danmarks nye TV-sendenet, der kan modtages med en almindelig stueantenne, lå det i aftalen, at Boxer og DR fra 1. november 2010, blev forpligtet til at udbyde mobil-TV, der ikke sendes på mobilnettet, men et helt nyt mobil-TV sendenet – det der omtales som DVB-H.

DVB-H nyt artikelfoto

Mobil-TV omtales i stilhed

Selvom Boxer’s direktør tidligere har lovet TV-kanaler på mobilen, er projektet nu nærmest ramt af stilhed, og ifølge Mediawatch er aktørerne meget fåmælte omkring emnet.

 – “DVB-H var hot for nogle år siden, og var tænkt som et nyt GSM-format, men er ikke rigtig slået igennem i andre lande. Vi må se, hvad vi kan lære af de erfaringer”, siger Steen Ulf Jensen, direktør for Boxer TV til Mediawatch.

Eksperter vurderer nu, at DR og Boxer TV vil mødes med politikerne på Christiansborg her i foråret, og forsøge at få dem talt ud af betingelserne omkring rigtig mobil-TV i Danmark.

Ekspert: 400.000 kunder skal have ny mobil

Teleekspert John Strand fra Strand Consult, der lever af at rådgive telebranchen, mener ikke, at vi skal forvente mobil-TV via DVB-H i Danmark.

 – “DVB-H er død i Østrig og Schweiz, fordi forretningsmodellen ikke hang sammen. Det vil den heller ikke gøre i Danmark. Jeg anslår, det vil koste 240 mio. kroner at bygge det nødvendige sendenet, og det vil kræve mindst 400.000 kunder”, udtaler John Strand.

Kundeantallet er ifølge eksperten urealistisk blandt andet fordi, at kunderne skal have en ny telefon – telefoner som mange producenter er holdt op med at fabrikere.

I dag udbyder både 3, TDC og Telenor en række TV-kanaler, der kan modtages på mange eksisterende mobiltelefoner.

Læs også:
 – Mobil-tv i Danmark med 30 kanaler fra 2010
 – Boxer: Usikkerhed om forretningsmodel for mobil-TV
 – Den første mobil-TV sender er klar
 – Nokia: Udbredelse af mobil-TV har ikke succes

Sidste tilføjelse til historien

Siden vi kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 28/4/2010 fulgte redaktionen op med fortællingen Applikationer til børn er populære – Den næste artikel om emnet finder du her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .