Mobilbanken fra Nordea scorer bundkarakter

Hvad brugerne mener om deres bank-apps er forskelligt, du kan her se hvilken bank, som har den bedste og værste mobilbank.

Mobilbanken fra Nordea scorer bundkarakter

Danskerne har for alvor taget mobilbanken til sig – og nu har rådgivningsvirksomheden Loyalty Group foretaget en analyse i BrancheIndex Bank 2012, for at finde danskernes foretrukne mobilbank, men også den værste.

Vi lavede tidligere på året en undersøgelse, hvor Danske Bank blev kåret, som den bedste mobilbank applikation i Danmark.

 Her er Danmarks bedste mobilbank-applikation

Danske Bank er Danmarks største bank og Nordea den næstestørste, men Nordea finder sig selv i bunden, når det kommer til mobilbank applikationer. Mens Danske Bank endnu engang befinder sig i toppen – sammen med Handelsbanken.

Nordea er blandt de ni banker, som kunderne er mindst tilfredse med.

 – ”Det er tankevækkende, at Nordea ikke har formået at gøre mere ud af deres mobilbank. For manges vedkommende er det næsten den eneste kontakt, de har med deres bank, og derfor kan mobilbanken på mange måder ses som Nordeas ansigt udadtil i dagligdagen,” siger seniorrådgiver Mikkel Korntved fra Loyalty Group om undersøgelsens resultater.

Kunderne mener, at det er brugervenligheden i Nordea mobilbank, som halter.

 – ”Brugervenligheden og de muligheder der ligger i mobilbanken, bør og skal stemme overens med det overordnede billede, som Nordea ønsker at tegne af sig selv. Mobilbanken er en del af kundeoplevelsen og Nordea dumper fælt i forhold til de andre store banker,” siger Mikkel Korntved.

Analysen viser også, at brugeroplevelsen har en betydning for loyaliteten fra kunderne, dog mener Mikkel Korntved ikke, at kunder skifter udelukkende på grund af mobilbanken.

Dog er det vigtigt bankerne er synlige på platformene og derfor er det også godt for Windows Phone 8, at der netop lige er kommet en række nye mobilbank applikationer.

Kundernes vurdering af mobilbankerne gav følgende placeringer:

Danske Bank

Handelsbanken

Arbejdernes Landsbank

Jyske Bank

Sydbank

Nykredit

Lån & Spar Bank

Spar Nord Bank

Nordea