Mobilbetaling klar i Danmark til sommer

TDC, Telia, Telenor og 3 er klar med mobilbetaling til danske kunder til sommer.

Mobilbetaling klar i Danmark til sommer

Mobilbetaling er efterhånden et spøgelse inden for mobilbranchen, alle har hørt om det, men ingen har set det i brug endnu.

Men det vil de fire teleselskaber TDC, Telia, Telenor og 3 lave om på til sommer, når deres mobilbetalingsløsning går i luften. Det skriver buisness.dk.

De fire teleselskaber er gået sammen om at stifte et nyt og endnu unavngiven selskab der skal stå for selve løsningen, direktøren bliver Peter Bredgaard der allerede har haft med mobile betalingsløsninger at gøre, som direktør i selskabet Unwire.

Når løsningen går i luften kommer sim-kortet til at spille en central rolle, det bliver nemlig den der skal indeholde informationer som kørekort, sygesikringskort, elektroniske hotelnøgler og meget mere.

Mobilnummer som dankort

– ”Vi lægger i det nye selskab ud med mobilbetalinger, som vi kender dem i dag, nemlig bus- og togbilletter, parkeringsbillet og SMS-afstemninger, som alt sammen klares via SMS eller fra apps, hvor beløbet trækkes på telefonregningen eller kundens bankkonto. Næste fase er mobilbetaling i forbindelse med e-handel. I stedet for at skulle taste et 16-cifret dankortnummer, udløbsdato og kontrolcifre ind, vil man kunne indtaste sit mobilnummer, som man kan huske, og så bekræfte handelen med en PIN-kode, hvorefter pengene trækkes på bankkontoen,” forklarer Peter Bredgaard.

Når løsningen går i luften skal man som kunde hos det enkelte teleselskab intet gøre. Teleselskaberne konfigurerer løsningen uden at man som kunde skal foretage sig noget fysisk, med sin enhed eller sim-kort.