Mobile enheder kan ødelægge nakken

Hyppig og langvarig brug af både smartphones og tablet-computere kan på sigt ødelægge nakken, skuldre og arme.

Mobile enheder kan ødelægge nakken

Slår du en stor del af tiden ihjel med mobilspil, så kan det skade din nakke, skuldre og arme på sigt. Det skriver Daily Mail.

Den belastning mange udsætter deres nakke for, når de er opslugt af SMS’er, mobilspil m.m. kan sammenlignes med, at du sidder på din ankel (som ligger sidelæns på gulvet). Når du så rejser dig vil anklen føles stiv og øm.

Computermusen har tidligere været udskældt, da den ved hyppigt brug kan skade led i hænder og arme. Efter det fulgte SMS-skader på tommelfingrene, og ja nu er det så nakken, der bliver beskadigt.

Den nye advarsel kommer efter smartphones, e-bogslæsere og tablets er blevet folkeeje.

Derfor skal forældre tænke på børnene, når de sidder og spiller på mobiltelefoner, PSP’er, Gameboys m.m., da det i sidste ende kan give smerte og stivhed i nakken, som kan brede sig til skuldrene, armene og håndledene, samt give hovedpine. I værste tilfælde kan det sågar ende med at give gigt.