Mobilen afslører din identitet
De fleste mobil applikationer benytter lokationsdata til, at levere skræddersyede tjenester og annoncer. Men nu advarer forskere om, at lokationsdata kan afsløre mere om dig end du formentlig tror. En mobilbrugers bevægelsesmønster kan bruges til at identificere den enkelte person, og er ligeså unikt som et fingeraftryk. Det skriver BBC, ifølge Comon.dk.
Forskerne har analyseret bevægelsesdata for halvanden million brugere i en periode på 15 måneder og kan konstaterer at hver person har sit helt eget personlige mønster. De fortæller også, at man med blot fire referencepunkter kan identificere 95 procent af alle individer.
Vi tænker måske, at det er tilfældigt hvor og hvornår man er bestemte steder. Men de fleste mennesker flytter sig typisk mellem de samme steder – hjemmet, arbejdet og dagligvarer butikker. Og vanen tro tager vi ofte samme vej.
Producenter af satellit-navigation benytter også data fra GPS-enheder og mobiltelefoner til at forbedre deres trafikinformationer – dette gøres ved at beregne hvor hurtigt brugerne bevæger sig.
Forskerne håber, at kunne starte en debat om, hvordan lokationsdata benyttes.
– “Det er ikke vore hensigt at fremstille det som en ‘Big Brother’ situation, hvor det ser som om ‘vi ved alt om dig’. Men vi viser, at selvom der ikke er noget navn eller mailadresse, så er det stadig personlige data, som skal behandles forsigtigt,” siger forskeren.
– Så meget ved ”Big Brother” om dig
Du kan læse hele artiklen om identificering af brugere med lokationsdata her.