Mobilen er det unge mennesker mindst vil miste

En ny undersøgelse viser, at mobiltelefonen er blevet den dyrebareste ejendel for unge mellem 18-34 år.

Mobilen er det unge mennesker mindst vil miste

Mobiltelefonen har nu overhalet både pung, nøgler og betalingskort, som den ejendel flest 18-34 årige nødigt vil miste. Det viser en ny undersøgelse fra Telia og YouGov.

Sidste år lavede Telia en lignende undersøgelse, men her var det fortsat nøglerne hjem til, som var den ”dyrebareste” ejendel i alle aldersgrupper. Men nu har det altså ændret sig blandt de unge voksne og Telia er ikke i tvivl om grunden.

 – ”Vores mobiler rummer efterhånden rigtig mange private oplysninger og informationer som adressebøger, fotoalbums, kalendere samt adgang til mailboks, netbank og Facebook-konto. Alt dette indhold betyder, at det er brandærgerligt at miste minder og noter med mobilen samtidig med, at det indebærer en sikkerhedsrisiko, idet telefonen har adgang til både økonomi og andre følsomme oplysninger”, siger privatkundechef hos Telia, Christoph Nørgaard.

Grundet den nye undersøgelse anbefaler Christoph Nørgaard også, at man husker at tage regelmæssig back-up af mobilens indhold, samt sikre telefonen med kode og eventuelt en ”remote wipe-funktion”, som kan fjerne personligt indhold på afstand.

Det videre forløb i sagen

Emnet fik sin fortsættelse. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 18/11/2013 blev sagen bragt videre med et indlæg om Disse mobiler kommer på hylderne i november måned – Nyheden kan læses her. Se også de seneste nyheder om temaet her.