Mobilen holder ikke sommerferie

Når danskerne tager på ferie følger mobilen med. Det gør det svært at holde fri fra kunder, kollegaer og arbejdsgiver, og det skader samværet med familien.

Mobilen holder ikke sommerferie

Mobiltelefonen er blevet vores tro følgesvend, selv når vi er på ferie.

Halvdelen af alle danskere har telefonen med på ferie, og har den tændt 24 timer i døgnet. Det viser en meningsmåling, som YouGav Zapera har foretaget for metroXpress.

Det går ud over samværet på ferien, forklarer børne- og familiepsykolog John Halse:

-“Med mobilen tager man en masse stressfaktorer med på ferien: Opkald fra arbejdet, muligheden for at holde sig opdateret på nyheder og emails og så videre. Man slapper aldrig helt af, og mobilen spærrer for nærværet.”

Han opfordrer derfor til større bevidsthed omkring, hvordan vi bruger mobilen.

-“Hvis den skal med på ferien kan man nøjes med at tjekke den et par gange om dagen,” slutter han.

Læs også:
– Mobilen er irriterende