MobilePay – fremtidens betalingsmiddel?

Danske Bank har måske løsningen på hvordan mobiltelefonen bliver fremtidens betalingsmiddel. Læs nærmere her.

MobilePay – fremtidens betalingsmiddel?

Danske Bank præsenterede den 7. maj deres nyeste mobilapplikation, som endda kan bruges af alle uanset bank, hvis blot man har en Android-telefon eller en iPhone.

 – Danske Bank klar med MobilePay – send penge via et mobilnummer

Der er ingen tvivl om, at Danske Bank er kommet med en løsning der lige nu har en række begrænsninger, men samtidig også kan blive løsningen når det kommer til mobilbetaling.

I mere end syv år har alle troet, at NFC var løsningen når det handlede om at forvandle mobiltelefonen til et kreditkort. Der er dog sket alt for lidt og der har været en række barrierer, som har ødelagt muligheden gentagne gange for sig selv. Og tilbage i oktober måned sidste år mente mobilekspert John G. Pedersen også, at NFC ville blive overhalet indenom og en løsning, som eksempelvis Apples Passbook kunne blive løsningen.

 – John G.: NFC overhales indenom – Apple kan tage over

Nu ser det ud til, at Danske Bank kan komme indenom og vise vejen for, hvordan vi får mobilbetaling til at fungerer.

Danske Bank har med MobilePay lavet en applikation, som gør det muligt at binde et telefonnummer og kontonummer sammen – og dermed kan man overføre penge hurtigt og nemt.

Lige nu er begrænsningerne i MobilePay, at man kun kan overføre max 18.000 kroner om året, samt max 500 kroner per overførsel og en beløbsgrænse på 1.000 kroner om dagen.

Men mon ikke lidt af fremtiden er at spotte i denne tjeneste. Danske Bank viser selv i nedenstående video, at man eksempelvis kan benytte den som betalingsmiddel på et loppemarked. Her har en stand så et telefonnummer, som kunden efterfølgende betaler til – og kvitteringen kommer med det samme og kan vises til sælgeren. Mon ikke det kan udtænkes, så alle butikker der tilbyder denne service blot har et telefonnummer man betaler til.

Læs også:
 – MobilePay fra Danske Bank – ikke på vej til Windows Phone