Der er en sårbarhed i MobilePay, og det bliver udnyttet af kriminelle, der bruger appen til at købe for dine penge
MobilePay er en stor succes i Danmark, men appen kan også bruges af kriminelle til at bruge penge fra stjålne kreditkort. De kriminelle får fat i oplysningerne fra et kreditkort, og dermed kan de knytte kortet til en MobilePay-konto, som oftest er lavet på et anonymt taletidskort.
Med det anonyme taletidskort og fru Hansens kreditkortoplysninger kan de så bruge af fru Hansens penge, indtil kortet bliver spærret.
Læs også: Swipp til angreb på Mobilepay og dankort
Dette kan lade sig gøre blandt andet fordi der ikke skal eksempelvis NemID til at godkende brugen af kortet. Det gør det lettere for kriminelle at udnytte MobilePay sammen med stjålne kort.
Martin Kofoed fra Rigspolitiets Cyber Crime Center siger til mx.dk, at der er et ukendt antal sager af denne slags rundt om i landet, hvor folk altså handler anonymt med stjålne penge.
De kriminelle bruger både MobilePay til at handle i butikker og til at hæve penge, og førstnævnte situation er vanskelig at efterforske for politiet, siger Martin Kofoed.
Han fortæller også, at der lige nu er sager, hvor kriminaliteten er organiseret. De kriminelle overfører penge til en række medgerningsmænd, som så går ned og hæver pengene i en hæveautomat.
Læs også: Betalingsmulighed gemt i Facebook Messenger
Der er lige nu omkring 1,6 millioner brugere af MobilePay, og Mark Wraa-Hansen, chef for Danske Banks MobilePay-division lover, at banken overvåger problemet og vil dække eventuelle tab, som skyldes svindel.
Desuden har Danske Bank på Twitter fortalt, at omfanget af denne svindel med MobilePay er meget lavt.
Forrige artikel | Næste artikel |
Godt træk at fjerne de 3 kontrol cifre, men hvis man allerede har mobilepay kan kortet vel ikke dobbel registreres?
Og her er overskrift og brødtekst, der fortæller samme historie:
Online-butikker kan lænse dit dankort
Der er en sårbarhed i online-butikker, og det bliver udnyttet af kriminelle, der bruger online-butikker til at købe for dine penge
Hold nu op med det pjat. Det er jo ikke MobilePay den er gal med. Men det at man får stjålet sine kort oplysninger. Man kan jo lige så godt få kortet brugt i netbutikker, som i MobilePay.
Hej Tengstedt
Da der ikke skal eksempelvis NemID til at godkende ens konto og telefonnummer bliver det lettere for de kriminelle at udnytte appen. Du har helt ret i, at der selvfølgelig sker tyverier og udnyttelse af kreditkortoplysninger uafhængigt af MobilePay.
Jeg har præciseret det i artiklen.
Venlig hilsen Mikkel - mobilsiden.dk
129 kommentarer
86 kommentarer
50 kommentarer
36 kommentarer
13 kommentarer
Kommentar