MobilePay-konkurrenten Swipp klar til Windows Phone

Mobilbetalingsløsningen Swipp er, efter Jyske Mobilbanks nye opdatering, klar til Windows Phone.

MobilePay-konkurrenten Swipp klar til Windows Phone

Jyske Bank har netop frigivet en opdatering til deres Mobilbank, som indeholder mobilbetalingsmuligheden Swipp. Med Swipp får kunderne mulighed for at swippe (overføre) op til 3.000 kroner om dagen.

 – Swipp er en ny MobilePay-konkurrent

Der arbejdes hele tiden på, at forbedre Swipp, og inden længe vil Danske Bank-kunder få mulighed for at tilmelde sig Swipp. Hvordan det bliver muligt er endnu uvist – indtil nu har Swipp været en del af de banker, som tilbyder Swipps mobilbank.

Nordea er den eneste bank, som endnu ikke har lanceret Swipp, hvilket også vil gøre kendskabet til tjenesten større – da Nordea er den største bank med størst kundegruppe.

Swipp er også på vej i en erhvervsløsning. Det er allerede nu muligt for mindre erhvervsdrivende, med en privat netbank, at koble et mobilnummer til en konto, så kunder kan betale med Swipp for varer og/eller services. Der arbejdes dog på en bredere løsning til erhvervsdrivende og detailhandlen.