Mobiler modtager sms fra fremtiden
Adskillige mobiltelefoner har problemer med at datomærke de sms-beskeder, der er modtaget efter årsskiftet. Beskeddetaljerne viser således, at sms’erne skulle være blevet afsendt i år 2016, skriver wmexperts.com.
Problemet rammer alle typer telefoner, men der er angiveligt en overvægt af mobiler med Windows Mobile som styresystem, der modtager beskeder fra fremtiden.
Både HTC og LG erkendt, at problemet eksisterer, men der er endnu ikke blevet frigivet en officiel løsning.
På wmexperts.com kan man dog downloade en uofficiel løsning, der bruger telefonens eget ur til at tidsmærke beskederne.
Installation af sådanne uofficielle løsninger sker på eget ansvar.