Mobilregningen stiger i 2010

Erhverv: Din mobilregning i firmaet vil stige voldsomt i 2010. Det viser en analyse fra Netplan.

Mobilregningen stiger i 2010

De to største teleselskaber har netop ændret måden at afregne mobilopkald på, fra det faktiske antal sekunder, som man taler i til at runde op til nærmeste hele minut. Det skriver Business.dk

Ændringen gælder for erhvervsabonnementer hos Telenor og TDC.

Nye beregninger fra rådgivningsfirmaet Netplan, der hjælper virksomheder med at få overblik over de forskellige mobilabonnementer viser, at ændringen giver et stort udslag på mobilregningen.

Netplans analyse viser nemlig, at der er en voldsom overvægt af meget korte opkald – over halvdelen af alle mobilopkald er under et minut lange. Når afregningen ændres fra sekund til minut, stiger regningen med over 50 procent.

Telenor ændrede afregningen fra 15. december 2009, efter at TDC indførte den nye beregning 1. november 2009.

Telia vil ikke umiddelbart følge efter.