Mobilselskabet Ymobile lukker også – Unotel overtager kunder

Det lille mobilselskab ymobile oplyser på deres hjemmeside, at de lukker ned og lader Unotel overtage kunderne.

Mobilselskabet Ymobile lukker også – Unotel overtager kunder

TDC har netop meddelt, at Telmore ikke længere er et selvstændigt selskab fra den 1. november, og nu oplyser iPinion ApS, at de lukker mobilselskabet ymobile ned.

 – Telmore lukker som selvstændigt selskab

Mobilselskabet ymobile oplyser på deres hjemmeside, at de lukker det brandede selskab ned. I stedet for har de indgået en aftale med Unotel om, at alle mobilkunderne kan fortsætte der.

 – ”Hos Unotel vil I nyde godt af en eksisterende velfungerede løsning, der vil sikre større driftsstabilitet, og tilbyde en top professionel kundeservice både på telefon og email. Unotel sikrer, at langt de fleste af Jer fortsætter med samme abonnementer som i dag. Det vil sige, at I beholder Jeres pris samt den inkluderede tale, data og SMS/MMS. Flytningen sker helt automatisk, og I beholder naturligvis Jeres nummer,” det oplyser ymobile på deres hjemmeside.

Dog vil ymobile-kunderne modtage et nyt SIM-kort. Ønsker man ikke at flytte til Unotel opfattes deres abonnement som opsagt pr. dags dato.