Mobilsiden kårer: Årets navigationsapp 2017

Hvilken app er bedst til at finde vej? Giv din mening til kende her.

Mobilsiden kårer: Årets navigationsapp 2017

Med GPS og antennemaster omkring til at orientere sig, har din smartphone det fornødne til at finde ud af hvor du er – men når den rette vej skal findes i trafikken, er en god navigations-app et must.

Der skal tages hensyn til trafik, færdselsuheld og hvorvidt du er til bens, på cykel, med det offentlige eller i din bil. Det er dog ikke alle apps der er lige gode til alle discipliner.

Giv derfor dit besyv med herunder, hvor mobilsiden.dk kårer årets navigationsapp 2017.

Se også:  Del præcist hvor du er med denne app [TIP]

De nominerede er:

Apple Maps
Apples præinstallerede vejviser til selskabets enheder kan finde vej både til bens og i bilen. Her er navigation, interaktiv 3D-visning og endda nye features som indendørs navigation.

Google Maps
En af de første vejviser-apps på markedet og en af de mest funktionsrige med navigation, anbefalinger til ruter, virksomheder og forlystelser. Her er 3D-visning, understøttelse af cykelruter, vejvisning med opdatering i realtid og meget mere.

HERE We Go
Hedengangne HERE maps, hedder nu HERE We Go og giver gratis navigation, rige offline-muligheder, stemmestyring og meget mere som blandt andet cykelruter og anbefalinger til lokale restauranter og forlystelser.

Krak Navigation
Krak Navigation er hurtig og enkel GPS-vejvisning som også fungerer offline. Ud over navigationsfunktionerne rummer Krak app’en delefunktioner, stemmestyring og ruteplanlægning.

MAPS.ME
MAPS.ME tilbyder gratis offline navigation der holder styr på ruter, seværdigheder og navigation helt uden behov for dataforbindelse.

Waze
Waze er et brugerbaseret navigationsværktøj som crowd-sourcer brugernes input til at give den bedst mulige vejvisning. Ud over at finde vej, holder app’en også øje med fartkontroller, benzinpriser og brugernes kan selv rette fejl eller forkerte anvisninger i app’en.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...