Mobilsiden kårer: Den bedste budgetmobil 2014

Julen er dyr, varer længe og strammer budgettet. Heldigvis er der flere gode, billige alternativer at vælge imellem - men hvilken er den bedste?

Mobilsiden kårer: Den bedste budgetmobil 2014

De nominerede til årets bedste mobil under to tusinde kroner er derfor:

Huawei Ascend Y530 – 800 kroner

Kinesiske Huawei er specialister på budgetfronten. Årets bud på en enkel, men trods alt kapabel, mobil hed Y530 og giver køberne mange hidtil usete features i en mobil til under tusinde kroner. Frontkamera, og autofokus er blandt højdepunkterne, det hele i et simpelt og holdbart kabinet med 4,5” display.

LG G3S – 1650 kroner

Lillebror til LG’s G3 opleves ikke som nogen skrabet mobil. Med en quad-core processor, 5” display og en kondensat af G3’erens flotte design får du meget mobil for pengene med G3S.

Motorola Moto G (2014) – 1450 kroner

Afløseren til Motorolas prisbombe Moto G byder på større 5” skærm, bedre kamera og hurtige opdateringer til den allernyeste software fra Google. Prisen er samtidig holdt i samme lave prisleje hvilket gør Moto G (2nd gen) til et glimrende køb.

Motorola Moto E – 800 kroner

Motorolas billigste Android-mobil til dato vil ikke imponere med sit teknikblad, alligevel er den ikke uinteressant for enhver som ønsker en kompakt smartphone med hyppige opdateringer, en enkel og hurtig interface samt en skarp 4,3” qHD skærm. Kameraet og lagerpladsen vil dog være begrænsende for nogle brugere.

Nokia Lumia 630 – 850 kroner

Første Nokia-produkt med Microsoft ved roret holder fast i Nokia-dyder som valuta og kvalitet for pengene. For bare 850 kroner får du en simpel, men brugbar, mobil som sjældent opleves som skrabet.

Nokia Lumia 1320 – 1800 kroner

Selvom en mobil er billig kan den godt imponere alligevel – og det er Nokia 1320 et levende bevis på. HD-Skærmen breder sig over 6 tommer, hvilket giver rigeligt med plads til tekst, film og fotos – den er både mobil og tablet i en og samme enhed. Samtidig er mekanikken vaks og får Windows Phone til at glide derudaf.

Samsung Galaxy S4 mini – 1550 kroner

Samsung har kogt alle S-features fra storhittet S4 til et miniformat. I svinget er der dog blev droslet ned på kameraet, ydelsen og skærmen. Nu finder man et 8 MP kamera, 4,3 tommer qHD-skærm og en Snapdragon 400 dual-core.

Sony Xperia M2 – 1500 kroner

Et nydeligt design, en pæn 4,8” qHD skærm og en quad-core der tikker ved 1,2 GHz er hvad du får med hvis du køber Sonys begynder-mobil. Prisen er samtidig holdt omkring de 1500 kroner.

Hvad synes du? Hvilken mobil er den bedste til den prisbevidste køber? Afgiv din stemme nedenunder.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...