Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mobilsiden.dk søger engageret freelancejournalist

Mobilsiden.dk søger engageret freelancejournalist

Kan du lide at skrive, og har du kendskab til mobilbranchen samt en grundlæggende viden omkring teknikken bag mobilprodukter og gadgets? Så er det måske dig, vi søger.

Mobilsiden.dk holder til i dette skønne område.
Mobilsiden.dk holder til i dette skønne område.

Har du et godt og indgående kendskab til mobilbranchen og en grundlæggende viden omkring teknikken bag mobilprodukter og gadgets? Kan du formulere dig, så almindelige mobilkøbere og mobilinteresserede forstår? Så er det måske dig, vi søger.

Mobilsiden.dk søger en freelancejournalist. Du skal have erfaring med at skrive og være minimum 18 år. Vi er en mindre virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Alle bliver hørt, og der er rig mulighed for, at du kan sætte dit præg på Mobilsiden.dk's nyhedsdækning.

Du skal have en naturlig interesse i den mobile verden. Det er en stor fordel, hvis du interesserer dig for den tekniske del af produkterne og allerede i forvejen har en viden inden for området.

Du skal have lyst til at lave både dybdegående artikler med en masse research samt have evnen til at viderebringe korte, hurtige nyhedsartikler. Erfaring med foto- og videoproduktion er en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer, at du er:

  • Dygtig til at skrive
  • Produktiv
  • Pligtopfyldende
  • Engageret
  • Teknisk interesseret
  • Social anlagt

Der er mulighed for at arbejde hjemmefra, på vores kontor i Værløse eller en kombination af begge. Kontoret er beliggende i Værløse i skønne, grønne omgivelser, lige ved Søndersø. Der er en afslappet stemning på kontoret med frokostordning og bordfodbold. Ved specielle mobilrelaterede events og arrangementer kan aften- og weekendarbejde forekomme. Vi deler kontor med et par andre virksomheder og har god, daglig social omgang med dem. Du bliver en del af et garvet og engageret team med en uhøjtidelig stemning på kontoret.

Timeantal tilpasser vi efter dine muligheder og ønsker. Jobstart og løn efter aftale.

Kontakt os:
Lyder det spændende? Send din ansøgning til Daniel Hald på daniel@mobilsiden.dk med emnet ”Freelancer”. Ring på +45 60 24 76 01, hvis du har spørgsmål, eller hvis du har brug for yderligere information.

Mobilbasen ApS har eksisteret siden 1996 og er et af Danmarks mest populære onlinemedier som dækker mobilteknologi. Vi står bag Mobilsiden.dk, Mobilpriser.dk, Mobildebat.dk, Mobilsalg.dk og Frisms.nu.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies