Mobilsiden.dk var lagt ned af hackere, men kører igen

Et massivt angreb mod systemerne på Mobilsiden.dk holdt ikke til presset, da hackere ville ind.

Mobilsiden.dk var lagt ned af hackere, men kører igen

De seneste par dage har der desværre været problemer med at tilgå Mobilsiden.dk, Mobilpriser.dk, Mobildebat.dk og andre sider i vores netværk. Årsagen var ubudne gæster.

Hackeren havde kastet sig over vores reklame-styringssystem og placeret en virus, der spredte sig fra banner til banner.

Da vi troede alt var godt og det hele kørte igen, var der stadig noget tilbage i en afkrog af systemet.

Onsdag morgen blev det sidste dårlige kode fjernet, men Google havde da blokeret siten i browseren Chrome. Denne blokering skulle være løst nu. En tilsvarende blokering har også været at finde i Firefox.

Vi beklager meget de gener vores problemer har skabt. Der er nu sat nye låse på systemerne. Og så beder vi til, at det ikke sker igen.

UPDATE: Onsdag aften kl. 21.30 var Mobildebat.dk, Mobilsalg.dk og Frisms.dk endnu ikke frigivet i browserne som ‘sikre sider’. Men siderne er frie for virus.