Mobilt bredbånd er en gåde for mange danskere

En stor del af den danske befolkning tror fejlagtigt, at de har mobilt bredbånd.

Mobilt bredbånd er en gåde for mange danskere

Mange danskere kender ikke forskel på mobilt bredbånd og trådløst internet via Wi-Fi. Derfor er de overbeviste om, at de har mobilt bredbånd, selv om der i virkeligheden er tale om en trådløs router i hjemmet.

Sådan lyder udmeldingen fra analysehuset IDC.

 – “Selvom operatørerne har kastet mange markedsføringskroner på at lancere deres mobile bredbåndsløsninger, så aner kunderne jo åbenbart ikke, om de har det ene eller det andet,” siger Anders Elbak, der er Research Manager hos IDC, til Computerworld.

Udmeldingen kommer i forbindelse med en dugfrisk IDC-undersøgelse, der viser, at 27 procent af internet-danskerne siger, at de har mobilt bredbånd.

Ifølge IDC ligger tallet nærmere 10 procent.