Oppo har netop sat officiel dato på efterårets mest spændende lancering. Den 21. oktober samler den kinesiske producent verdenspressen på Mallorca for at trække tæppet væk under den nye flagskibsserie, Find X10 Series, hvor redaktionen på mobilsiden.dk også deltager.
Oppo Find X10 Pro Max har 600 megapixel
Som chefredaktør her på mobilsiden.dk er Find X10 Pro Max uden tvivl blandt de kommende smartphones i 2026, som jeg personligt ser allermest frem til.
Deres nuværende X9-serie imponerede mig voldsomt i test, og vi endte faktisk med at kåre forgængeren til årets bedste smartphone.
Derfor er forventningerne selvsagt tårnhøje til det nye kamerasystem, der er udviklet i tæt samarbejde med Hasselblad.
Hvor standardmodellen Find X10 får to 200 MP-sensorer, tager Find X10 Pro Max skridtet fuldt ud som branchens første telefon med et tredobbelt 200 MP-kamerasystem.
Det betyder 200 megapixel på både ultravidvinkel, hovedkamera og telelinse, assisteret af Oppos nye LUMO True Image Engine
Samtlige kameraer på topmodellen understøtter desuden videooptagelse i 4K med 120 billeder i sekundet samt 8K ved 30 fps.

Læs ogsåDen store test: Disse er årets bedste mobiler i 2026
Et spring i ydelse og batteri
Under det helstøbte glasdesign finder vi den splinternye 2 nm MediaTek Dimensity 9600 Pro-processor i topmodellen, mens den almindelige Find X10 drives af Dimensity 9600M.
Batteriet er et massivt silicium carbon-batteri på op til 8.000 mAh, som i udvalgte europæiske udgaver specificeres til 7.150 mAh.
Uanset den regionale konfiguration lover det fænomenal udholdenhed, som let bør række til to til tre dages almindelig brug på en opladning.
Læs ogsåFoldbar eller klassisk mobil: Hvad er det bedste valg?
Går direkte efter det europæiske marked
Der er ingen tvivl om, at Oppo nu går benhårdt efter det europæiske marked for at presse giganter som Apple og Samsung, ikke mindst for at udfylde det tomrum, som OnePlus har efterladt.
Dog forventer vi ikke, at topmodellen bliver billig, men forhåbentlig kan den bide skeer med de bedste fra Samsung og Apple.
De endelige europæiske priser og den præcise tilgængelighed afsløres den 21. oktober på Mallorca, hvor vi sidder klar til at dække nyhederne.
Læs ogsåVilde mobiltilbud: De bedste topmodeller i kæmpe prisfald