Moto G2 måske snart på gaden

Motorolas Moto G2, efterfølgeren til den anmelderroste Moto G, kan snart være i butikkerne

Moto G2 måske snart på gaden

Der kan snart være godt nyt til Motorola-fans, der har hungret efter en afløser for den populære Moto G, der også fik en glimrende anmeldelse her på mobilsiden.dk. Moto G2 kan være på hylderne til september.

Det amerikanske medie gsmarena.com skriver, at de har hørt fra forhandlere, at de vil kunne sælge telefonen fra den 10. september, altså om under en måned.

Læs også: Microsoft langer ud efter Apples MacBooks i nye reklamer

Hvis den dato holder, så kunne det godt lægge op til, at telefonen vil blive præsenteret af Motorola til IFA i Berlin i starten af september.

Det er selvsagt den amerikanske købsdato, og derfor kan der godt gå en smule længere, inden den rammer danske butikker.

Læs også: Nokia Lumia 730 – pris, specs og præsentationsdato

Vi har også tidligere kunnet afsløre Moto G2s specifikationer, og selvom de selvfølgelig ikke kan kæmpe direkte med giganternes flagskibe, så viste Moto G, at oplevelsen stadig kan være helt i top, og at prisen kan holdes på et mere end rimeligt niveau.