Motorola er allerede Android 4.4.3 klar

Motorola er ude med nyeste KitKat - bare to dage efter Googles egne Nexus-enheder

Motorola er allerede Android 4.4.3 klar

Normalt kan der gå adskillige måneder før Googles softwareopdateringer lander hos mobilproducenternes enheder. Men ikke hos Motorola. Nyeste KitKat-version er ikke mere end to dage gammel, før software-opdateringen skubbes ud til ejere af Moto G, Moto E og Moto X mobilerne.

Dermed er Motorola hurtigere fremme end selv ’Google Play Editions’, Google-udgaver af topenheder fra Samsung, HTC, Sony og LG. Opdateringen er i første omgang forbeholdt amerikanske Moto’er, mens de internationale udgaver kan se frem til en opdatering i de kommende uger.

Læs også: Motorola Moto G – Urimeligt meget for pengene

Selve opdateringen fokuserer mest på at opdatere maskinrummet og bringer ingen revolutionerende nye features med sig. Moto X og Moto G ejere kan dog se frem til en ny app ”Motorola alert’, en app, som hjælper med at holde styr på familiemedlemmer og andre man har kær.