Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Motorola: Ingen planer om tablets i år

Motorola: Ingen planer om tablets i år

Du skal kigge længe efter en Motorola-tablet, hvis du vil have sådan en - for der kommer slet ikke nogen i fremtiden.

Motorola har stor succes med de tre smartphones Moto X, Moto G og Moto E, men alligevel giver det ikke det nu Lenovo-ejede firma lyst til at prøve sig med en ny tablet i fremtiden.

Læs også: Apple og Motorola i verbal in-fight

Det er Motorola's direktør, Rick Osterloh, der på Twitter er ude med den kedelige udmelding.

I et svar til en bruger om, hvorvidt Motorola vil introducere en tablet i år, fortæller Rick: "Vedrørende tablets har vi ingen planer, men Lenovo har mange gode løsninger her (f.eks. Yoga)”.

Henvisningen til Lenovo's Yoga-tabletcomputere kommer naturligvis i forbindelse med Lenovo's opkøb af Motorola for knap et halvt år siden.

Læs også: Hovsa! Lenovo-chef lækker Moto 360 smartur-afløser

Motorola har dog erfaring med tablets, men kun med en lille håndfuld. Porteføljen af tablets består kun af to XOOM-tablets fra 2011 og to andre DROID-tablets til det amerikanske teleselskab Verizon fra samme år. Det ser dog ikke ud til, at Motorola foreløbig indtager den produktkategori igen.

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies